blogi-5

Hvorfor er det vigtigt at bruge metadata i ImageBank?

Metadata (også kaldet associerede data eller beskrivende data – kært barn har mange navne) er beskrivende og definerende information om et arkiv eller en indholdsenhed. I ImageBank’s DAM-løsning henviser metadata til de indholdsbeskrivende oplysninger, der er knyttet til billeder og filer i jeres ImageBank.

Hovedformålet med metadata er at gøre det muligt at klassificere og gemme filer korrekt, og dermed finde dem nemt og systematisk, f.eks. ved hjælp af søgefunktionen.

Metadata understøtter digital arkivering

I mange virksomheder ligger filer og materialer spredt og rodet sammen på et eller flere netværksdrev. Det er næsten umuligt at finde de filer, man leder efter, eftersom al materialet opbevares og arkiveres uden metadata.

En DAM-løsning som ImageBank gør styringen af forskellige materialer enkel, og anvender man metadata i en centraliseret opbevaringsløsning, vil man i høj grad forbedre anvendeligheden på alle de filer, som man opbevarer. I en organisation, hvor materialer, filer og dokumenter håndteres af flere medarbejdere eller tredjeparter, er brugen af metadata en vigtig del af arbejdet med kategorisering og opbevaring af filerne.

En avanceret søgefunktion gør det nemt at få adgang til de data som man har brug for, når metadata til hver fil udfyldes korrekt ved uploading.

Nøgleord knytter filer til de kategorier, de tilhører

De vigtigste metadata i ImageBank er nøgleord (keywords). Individuelle nøgleord kan bruges til at tagge billeder og filer til specifikke kategorier eller emneområder. I ImageBank kan brugere med redigeringsrettigheder redigere filer med nøgleord og andre metadata, f.eks. datoer eller teksten som ledsager et billede. I kan også tilføje skræddersyede metadata-felter til jeres database ud over standardfelterne, hvilket muliggør at filerne bliver endnu lettere at finde.

En fornuftig og gennemarbejdet kategoristruktur gør det lettere at bruge ImageBank

Ud over at investere tid i en god organisering af metadata, kan en velorganiseret kategoristruktur også hjælpe søgeprocessen yderligere. Med en omhyggeligt implementeret kategoristruktur kan I undgå endeløse lister uden struktur. Man kan for eksempel strukturere kategorierne efter emne, og også tilføje underkategorier.

Kontakt os, og lad os komme i gang med at designe og implementere jeres nye ImageBank!

Comments are closed.